Jacob Poulsgaard

Jacob Poulsgaard

Jacobpoulsgaard.com

Mit navn er Jacob Poulsgaard Gammelgaard, og jeg har arbejdet med e-commerce siden 2006, hvor jeg lancerede min første webshop, EDBbiksen.dk. Det hele startede, da jeg opdagede potentialet i online handel gennem mit arbejde hos Data Team A/S, hvor jeg hurtigt blev fascineret af de muligheder, “webshops” kunne åbne.

Dengang var det et helt nyt begreb, og jeg besluttede mig for at prøve det af selv. Dette blev begyndelsen på en rejse, der hurtigt førte til åbningen af en fysisk butik og en årlig omsætning på næsten 100 millioner inden for blot fire år.

Jeg har altid praktiseret ‘Learning by Doing’, og det betyder, at jeg har været aktivt involveret i alle aspekter af forretningsdrift – fra produktoprettelse og leverandørforhandlinger til SEO og kundeservice. Jeg mener, at denne erfaring er afgørende for at kunne forstå og forbedre enhver online forretning. Da jeg i flere år lå nr. 1 på søgningen “ledstrips” med LEDproff.dk, skyldtes det en målrettet strategi med kontinuerlig optimering og fokus på at blive en autoritet inden for området.

Min tilgang til SEO og digital markedsføring er pragmatisk og datadrevet. Jeg har erfaring med, hvordan små justeringer kan gøre en stor forskel i konkurrencepræget markeder, og jeg tror på, at best practice-metoder er nøglen. Jeg ser ofte på, hvordan eksisterende processer og bureauers arbejde kan optimeres – og min erfaring har vist mig, at et holistisk overblik over hele virksomheden gør en stor forskel i at løfte resultaterne.

I dag arbejder jeg med at hjælpe andre med at være “foran kurven.” Det betyder blandt andet, at jeg integrerer big data og AI-værktøjer som ChatGPT i strategien. Med værktøjer som ChatGPT kan man hurtigt generere indhold og optimere produktbeskrivelser for at få flere produkter på markedet hurtigere. Det er en spændende udvikling, og jeg anbefaler, at enhver inden for e-commerce holder øje med, hvordan AI kan bruges strategisk i deres forretning.

Jeg ser frem til at være en del af Shopcamp og dele mine erfaringer, lære af andre og diskutere, hvordan vi kan ruste vores webshops til fremtiden.